
Smagen af RO’UM?
Igen i år har vi eksperimenteret med tre træsorter i vores RO’UM: Akacie-, kastanje- og egetræ.
Akacietræet giver en spændende og karakteristisk smagsoplevelse, som du selv kan forstærke med en nem teknik, som Jens fortæller om i videoen nedenfor. Du kan nemlig aktivere smagsstofferne fra akacietræet, så smagen og ikke mindst eftersmagen bliver en helt ny oplevelse.
RO’UM lageret på kastanje byder på en mere behersket og mildere smag sammenlignet med akacien. Men det, der gør kastanjen interessant, er at der ikke er meget spiritus, som er blevet lageret på træsorten – det er ikke tilfældet med egetræet.
Mange af de klassiske spiritusser har ligget på egetræ, for eksempel whisky og rom, men der hvor RO’UM lageret på egetræ skiller sig ud i forhold til de klassiske spiritusser er jo, at det stammer fra sukkerroer og ikke sukkerrør. Sukkerroerne er jo med til at give alle vores RO’UM-varianter en helt karakteristisk spiritussmag, som du selv er nødt til at opleve.
I år har vi endda valgt at blande en smule æblesaft i, så alle tre varianter også kan byde på smagen af æble, som spilles godt op imod den lollandske sukkerroe og de enkelte træsorter.
FØLG VORES SENESTE
OPDATERINGER
RO’UM
Hunseby Kirkevej 32A
DK-4990 Sakskøbing
+45 2126 6167
info@ro-um.dk
cvr. nr. 40 25 08 24